AaB direktør stopper

Direktør i AaB Poul Sørensen stopper. Bestyrelsesformanden er overrasket.

I forbindelse med dagens udmelding om afvikling af både ishockey og college, har direktør Poul Sørensen meddelt, at han stopper i AaB.

- AaB er i dag en væsentlig forandret virksomhed i forhold til ved min tiltrædelse i efteråret 2008, og tidspunktet er derfor passende til dette skifte. Jeg ønsker ganske enkelt at prøve nye udfordringer, siger Poul Sørensen.
Han oplyser at han ikke har noget job på hånden.

Bestyrelsesformand i AaB Finn V. Nielsen siger til TV2/NORD:
- Det er kommet som en overraskelse for os, at Poul Sørensen har sagt sit job op. Det er ærgerligt, han har gjort en stor indsats for klubben. Men jeg kan godt forstå ham, fordi AaB er noget andet end da han blev ansat.
 

AaB har nedsat et udvalg, der skal udarbejde en profil for den ny direktør.


Seneste nyt

fra Nordjylland