AaB dropper prøvespiller

Den 19-årige tysker Abu-Bakarr Kargbo får ikke tilbudt en kontrakt hos AaB.

Den tyske offensivspiller Abu-Bakarr Kargbo, der har været til prøvetræning i AaB, bliver ikke tilbudt en kontrakt af klubben. Det skriver bold.dk.

- Det bliver ikke til noget. Jeg kan konstatere over for jer, at han har været til prøvetræning, og det kommer der ikke mere ud af i denne her omgang, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen til bold.dk.

Abu-Bakarr Kargbo har ellers i forbindelse med prøvetræningen selv givet udtryk for, at han gerne ville spille for AaB.


Seneste nyt

fra Nordjylland