AaB en klasse over Tel Aviv

AaB leverede en topprofessionel indsats og demonstrerede i store perioder klasseforskel, da holdet på udebane slog Hapoel Tel Aviv 3-1.

AaB-spillerne kunne godt være sig selv bekendt, da holdet gik på juleferie med en 3-1-sejr på udebane mod Hapoel Tel Aviv i den sidste puljekamp i Uefa Cuppen.

Der var i store dele af kampen - ikke mindst efter pausen - klasseforskel på de to hold. Israelerne var totalt tandløse, og AaB havde chancer til at vinde endnu større. Med sejren, der blev sikret på mål af Kasper Risgård, Michael Jacobsen og Thomas Enevoldsen, slutter AaB med fire point i puljen, og holdet fik afleveret et godt sidste indtryk i turneringen.

I puljens andet opgør vandt Michael Laudrup og Getafe med 2-1 på hjemmebane over Anderlecht, og dermed vinder Getafe puljen foran Tottenham. Anderlecht går videre fra tredjepladsen, mens Hapoel Tel Aviv slutter sidst.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland