AaB er ikke fair

AaB Håndbold bryder DHF's fariplayregler, når de spiller på hjemmebane.

Høj musik når AaB scorer og en speaker, der tydeligvis er partisk. Det er det, modstanderne må kæmpe mod, når de besøger AaB i Gigantium. Og det er imod DHF's regelsæt om fairplay, skriver P4/Nordjylland.

Halspeakeren, Lars Bech, siger til Nordjyllands Radio, at når modstanderen kommer på besøg i Aalborg, skal de kunne mærke, at det er AaB's hjemmebane.

Den tydelige forskelsbehandling er dog imod reglerne. Ifølge fairplayreglerne skal håndboldkampen være en event, der er ens for alle.

Flere nyheder fra TV2 Nord