AaB er positive inden kamp mandag

Allan Gaarde positiv inden mandagens kamp mod FC Midtjylland

Der var let træning for AaBs superligaspillere på programmet her søndag formiddag på anlægget i Aalborg Øst.

AaB har indledt den nye sæson under den nye træner Lars Søndergaard med en sejr, en uafgjort og et nederlag til FC Nordsjælland i sidste spillerunde.

I morgen gælder det så de forsvarende mestre FC Midtjylland i sæsonens 4 kamp, og sportschef Allan Gaarde er meget positiv her dagen inden mandagens kamp.

-Vi havde håbet at få point i mandags over Nordsjælland. Men generelt så synes jeg, vi har fået en rigtig god sæsonstart. Truppen arbejder rigtig godt. Og jeg synes at samarbejdet med hele staben fungerer rigtig godt, siger Allan Gaarde, sportschef i AaB.


Seneste nyt

fra Nordjylland