AaB Fans får følgeskab af nordjyske urobetjente

Når AaB torsdag møder engelske Tottenham på White Spur Lane i London, vil to betjente fra Uropatruljen følge de danske fans, for at hjælpe med til at undgå uroligheder.

- Vi skal være bindeleddet mellem de nordjyske fans og det engelske politi, fortæller lederen af uropatruljen Bruno Brix til Nordjyske.

Bruno Brix skal sammen med en kollega hjælpe det engelske politi med at spotte danske uromagere. De skal også hjælpe fredelige danske fans med at undgå de engelske hooligans.

De såkaldte politispottere - betjente med et godt kendskab til lokale fangrupperinger - benyttes mere og mere til internationale fodboldkampe. Således var der også belgiske betjente i Aalborg, da AaB mødte Anderlecht i den første kamp i UEFA-Cuppen.


Seneste nyt

fra Nordjylland