AaB fester sæsonen i gang

AaB-spillerne sløjfede en træning og fejrede i stedet cheftræner Kent Nielsens runde fødselsdag.

28. december rundede AaB-træner Kent Nielsen et skarpt hjørne. 50 år blev cheftræneren, og det skulle naturligvis fejres på årets første træningsdag.
Kent Nielsen selv vidste dog ikke noget om arrangementet, som sportsdirektør Lynge Jakobsen havde arrangeret bag hans ryg. I samme ombæring havde sportsdirektøren aflyst onsdag eftermiddags træningspas for at gøre plads til et surprise-party. Det skriver ekstrabladet.dk.
- Det værste er, at jeg ved, at Kent bliver sur over, at jeg har tilladt mig at aflyse hans træning. Men det må han leve med, siger Lynge Jakobsen til Ekstra Bladet.
AaB har endnu ikke været på indkøb i vinterens transfervindue, så derfor er truppen, der onsdag startede træningen, uændret i forhold til den, Kent Nielsen rådede over i efteråret.


Seneste nyt

fra Nordjylland