AaB forlænger med Kasper Pedersen

Foto: Thomas Gaardsmand

AaB har forlænget aftalen med Kasper Pedersen til 31. december 2016.

Den 20-årige midterforsvarer kommer oprindeligt fra samarbejdsklubben Aabybro I.F., men skiftede som 12-årig til AaB fra en anden samarbejdsklub Jetsmark I.F.

I sin første seniortid optrådte Kasper Pedersen i Danmarksserie-truppen, men i foråret 2013 kom debuten i Superligaen.

AaB's sportschef Allan Gaarde udtaler:

- Kasper er en klog og fysisk stærk midterforsvarer, som har udviklet sig til sagtens, at kunne begå sig på Superliga-niveau.

- Han er endnu et produkt af vores dygtige talentudvikling i AaB og vores samarbejde med klubberne i Nordjylland, og det er glædeligt, at Kaspers seriøsitet og hårde arbejde har båret frugt, hvorfor det er velfortjent, at han nu har opnået en ny kontrakt, siger, Allan Gaarde til AaB's hjemmeside.

Kasper Pedersen glæder sig ligeledes over forlængelsen:

- Jeg er meget glad og ser forlængelsen som et udtryk for, at mit hårde arbejde har givet pote.

- Med den længerevarende kontrakt er mit fokus nu at gøre alt for at tage næste step i min udvikling, så jeg kan komme endnu tættere på en startplads i Superligaen, siger Kasper Pedersen til klubbens hjemmeside.

Kasper Pedersen er noteret for fire officielle kampe og en enkelt scoring for AaB.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord