AaB fritstiller Lucho

Den argentinske forsvarsspiller er fortid i AaB.

Argentinske Lucho er med øjeblikkelig virkning ikke længere en del af AaB's trup. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. Argentineren har fået løbepas af klubben og vil i fremtiden tørne ud for den Kazakhstanske klub FC Sunkar.

- Lucho har ikke kunnet tilspille sig en plads på vores hold, og vi accepterede derfor, at han kunne søge nye udfordringer. Vi ønsker ham al mulig held og lykke i sin nye klub, siger AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen.

Den 26-årige Lucho kom til AaB i sommerpausen, men nåede aldrig at får en eneste betydningsfuld kamp for AaB's førstehold. AaB råder nu kun over Jakob Ahlmann og Patrick Kristensen på venstre back.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland