AaB henter Aleksandrs Semjonovs

AaB Ishockey kan i dag løfte sløret for en aftale med lettiske Aleksandrs Semjonovs for den kommende sæson.

Den rutinerede centerspiller kommer således til AaB efter et ophold i den russiske liga hos Traktor Chelyabinsk.

- Semjonovos er en særdeles erfaren herre, der har begået sig i de svenske topklubber Malmö, Leksand, Arboga og Björklöven, hvorfor vi naturligvis er glade for at kunne knytte ham til AaB, siger sportsdirektør Ole Nielsen i en pressemeddelelse

Erfaringen og rutinen hos den lettiske topspiller er dog også opnået via 82 landskampe for Letland, hvor det i rollen som anfører senest blev til seks kampe under VM i Moskva tidligere på året.

- Vi kender ham rigtig godt og ved præcis hvad han står for. Med Semjonovs har vi nu fået god top og bredde på vores forwards, hvilket også giver en god og sund konkurrence om pladserne. Dermed er vi er meget tæt på at have en komplet trup til den kommende sæson, som vi forventer bliver utrolig spændende, men også krævende, lyder det fra Ole Nielsen.

Aftalen med Aleksandrs Semjonovs blev indgået i starten af juni, men grundet ferie har man først i dag haft mulighed for at offentliggøre den.

Flere nyheder fra TV2 Nord