AaB henter U/21-landsholdsanfører

Foto: AaB

Den færøske landsholdsanfører Gilli Sørensen har skrevet kontrakt med AaB fra 1. januar 2014.

Den 20-årige offensiv-spiller havde i sommer et vellykket træningshold i AaB, og siden da er færingen blevet fulgt tæt.

- Jeg er meget glad for at få chancen i AaB, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger Gilli Sørensen i en pressemeddelelse.

AaB's sportschef, Allan Gaarde, fortæller, at AaB har været interesseret i at få en aftale på plads med Gilli Sørensen siden sommer.

- Vi er glade for, at aftalen er en realitet. Gilli er en spændende spiller, og vi tror på, at vi sammen kan få udløst hans store potentiale, siger Allan Gaarde.

Gilli Sørensen træner allerede fra i dag med AaB's Superliga-trup, men han kan naturligvis først deltage i en officielt kamp efter nytår.

Han er tildelt trøjenummer 15 i AaB, hvor kontrakten gælder frem til 31. december 2015.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord