TV2 Nord

AaB Ishockey forlænger med Ronny Larsen

Foto: TV2/Nord

Ronny Larsen bliver endnu et år i barndomsklubben AaB, efter hans kontrakt er forlænget til 30. juni 2010.

Manager Karsten Arvidsen er godt tilfreds med aftalen.

- Han er en rigtig AaB-dreng, en fantastisk dygtig spiller med masser af spidskompetencer og stor erfaring, og han kan og tør ting på isen, der kan vinde kampe. Det vigtigste er dog, at Ronny stadig har store ambitioner, både for holdet og personligt, siger Karsten Arvidsen.

Ronny Larsen optrådte for første gang på holdet i 1987, og har spillet hovedparten af sin karriere i barndomsklubben.

- AaB er den klub, mit hjerte banker for. Selv om det ikke har været den nemmeste sæson for holdet, er min lyst til at spille ishockey stadig stor, siger Ronny Larsen.

Det er blevet til 401 scoringer i isligaen for Ronny Larsen.

Mads Møllers kontrakt med AaB Ishockey er derimod ikke blevet forlænget.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord