AaB Ishockey i nyt selskab

AaB er nået til enighed med en kreds af erhvervsfolk, som har etableret selskabet Aalborg Ishockey, der fra 1. juni 2012 overtager driften af det nuværende ishockey-setup.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at alle de forpligtelser som AaB har over for spillere og trænere overdrages til det nye set-up.

- Ligesom vi fik bragt håndbolden i Aalborg positivt videre, så har det været vores førsteprioritet at finde en tilsvarende løsning for vores ishockey-aktivitet. Det er meget glædeligt, at ishockeyen i Aalborg med sine fantastiske rammer i Gigantium kan fortsætte i nyt regi, og vi ønsker det bedste for den nye konstellation, siger AaB's administrerende direktør, Poul Sørensen.

AaB Ishockey spiller i eftermiddag den anden DM-semifinale mod Odense.


Seneste nyt

fra Nordjylland