AaB lejer østrigsk målmand i England

Ivan Lucic er AaB-målmand resten af sæson. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

AaB har mandag indgået en lejeaftale med den engelske Championship-klub Bristol City om den 21-årige målmand Ivan Lucic.

Østrigske Lucic har den seneste uge trænet sammen med AaB, og han var også med søndag, da holdet drog på træningslejr i Portugal. Nu er han så officielt AaB-spiller for resten af sæsonen og overtager trøjenummer 22 efter Carsten Christensen, der har indstillet karrieren.

 - Med Carsten Christensens afgang har det været vigtigt for os at finde en kvalificeret erstatning, og det må man sige er lykkedes med tilgangen af Ivan Lucic.

- Ivan er en stærk, ung og særdeles talentfuld målmand med fremtiden foran sig, og det bliver interessant at følge hans udvikling i de kommende måneder i AaB, lyder det fra AaB's sportsdirektør Allan Gaarde.

Ivan Lucic skiftede i sommeren 2016 fra Bayern München for han var tredjemålmand til Britol City i England hvor man indtil videre er noteret for fire officielle kampe.

- Jeg er glad for, at det hele endeligt er faldet på plads, så jeg nu kan koncentrere mig om spillet på banen.

- Interessen fra AaB har jeg kendt til i et par uger, og mit indtryk af klubben er godt. AaB’s spilfilosofi tiltaler mig meget, og nu ser jeg frem til at gøre mit bedste, siger Ivan Lucic. 

AaB har allerede skrevet kontrakt med en målmand mere. Det er amerikanske Michael Lansing, der skifter fra Vejle til AaB 1. juli i år.

 

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland