TV2 Nord

AaB lugter medalje

AaB har ikke fået medalje siden guldtriumfen i 1999, men det kan blive i denne sæson. Holdet vandt 2-0 på Aalborg Stadion over Esbjerg.

Rade Prica scorede begge mål for AaB, da holdet vandt 2-0 i SAS Ligen mod Esbjerg på Aalborg Stadion.

Kampens første mål faldt to minutter før pausen, og Prica slog til igen et minut inde i anden halvlegs overtid. Her scorede den svenske topscorer efter et hurtigt kontra angreb. Prica spillede bande med Fredrik Winsnes, og Prica fik frit løb mod Esbjergs mål, og her passerede han enkelt Lars Winde.

Rade Prica har ni scoret 18 gange for AaB i denne sæson.

Sejren betyder, at AaB rykker op på andenpladsen i SAS Ligaen a point med OB og et point mere end FC Midtjylland. Begge hold har dog spillet en kamp færre end AaB.

Netop FC Midtjylland og OB er AaBs modstandere i de sidste to kampe, så nordjyderne kan selv afgøre om de skal have medaljer i denne sæson.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord