AaB misser pokalfinale efter nederlag til Brøndby

Superligaklubben AaB glipper muligheden for årets højdepunkt, da de torsdag aften tabte pokalsemifinalen mod Brøndby med 1-0.

Det ville ellers have pyntet gevaldigt på sæsonen, hvis superligaklubben AaB kunne skrive en deltagelse i årets Sydbank Pokalfinale på listen over begivenheder i sæsonen 18/19.

Men den mulighed missede nordjyderne torsdag aften, da de på udebane i semifinalen tabte med 1-0 til Brøndby IF.

Med de seneste års resultathistorisk in mente lå det heller ikke kortene, at AaB skulle slå Brøndby i aftenens pokalsemifinale. Man skal nemlig helt tilbage til 1. maj 2016 for at finde den seneste sejr til AaB over Brøndby, og den statistik blev altså forlænget torsdag aften.

AaB er ikke tilfredse med dagens dommertrio.
AaB er ikke tilfredse med dagens dommertrio.
Foto: Lars Møller / Ritzau Scanpix

I første halvleg pressede AaB Brøndby i perioder, men efter 13 minutter fik hjemmeholdet prikket bolden ind til 1-0 efter et tvivlsomt indgreb af AaB's keeper Jacob Rinne. I et forsøg på at parrere et langskud, smuttet bolden under Jacob Rinne og rammer stolpen. Den følger brandvarme Kamil Wilcek op og han gør det til 1-0 til hjemmeholdet.

En af de større muligheder til nordjyderne i første halvleg tilfaldt Tim van Weert, da han er stort set alene igennem med bolden efter et indlæg. Angriberen nedlægges af en Brøndby-forsvarer, og der appeleres for straffespark. Men dommeren fløjter for offside, der ifølge billederne er lige på grænsen. 

I anden halvlej er det primært Brøndby der står for begivenhederne. Men 74 minutter inde i kampen er den gal igen med dommerne – i hvert fald, hvis man spørger AaB. Denne gang snydes de for et straffespark, da forsvarsspiller Paulus Arajuuri tager bolden med armen. 

Kun få minutter inden kampens afslutning er hjemmeholdet tæt på at komme på at komme foran 2-0, men Jacob Rinne sørger for med et flot redning, at det ikke lykkes.

I kampens sidste minut får Brøndbys Ante Erceg sin anden advarsel for kort tid og må forlade banen. Det har dog ikke den stor betydning, da kampen fløjtes af kort efter og ender 1-0 til Brøndby.

I pokalfinalen, der spilles i Parken på Store Bededag 17. maj, møder Brøndby gårsdagens semifinalevinder, FC Midtjylland, der slog OB med 4-0.

Hjemmeholdet jubler.
Hjemmeholdet jubler.
Foto: Lars Møller / Ritzau Scanpix

Seneste nyt

fra Nordjylland