AaB Ishockey gjorde det søndag, som de ikke har kunnet i mange kampe i ligaen. De scorede og slog Odense i pokalturneringen.
Effektiviteten har manglet i de sidste mange kampe for AaB i ishockeyligaen.
Men i går vendte det fuldstændigt.
AaB scorede på udebane mod Odense Bulldogs på sine to første skud. Så var den pokalsemifinale i gang.
AaB havde også fordel af powerplay i store dele af kampen. Odense fik nemlig 47 strafminutter i alt.
Kampen endte 3-0 til AaB, der dermed har et godt udgangspunkt inden returopgøret den 23. januar i Gigantium.