AaB overvintrer på førstepladsen

Efter sejren over Lyngby i den sidste kamp før vinterpausen, ligger AaB nu alene på førstepladsen. FC København formåede ikke at vinde over Brøndby. AaB har to point ned til FC København på andenpladsen.

<b>Fortsættelse følger</b>
AaBs fans må nu vente i 3½ måned på fortsættelsen af den spændende kamp om danmarksmesterskabet.

<b>Mål på samlebånd</b>
Af AaBs 36 mål i turneringen, har Jeppe Curth og Rade Prica stået for ikke mindre end 19 af disse.
Jeppe Curth scorede to mål mod Lyngby mod Pricas ene. Det betyder, at det nu er Jeppe Curth der er den skarpeste AaBer på topscorerlisten.

<b>Topscorerlisten</b>
Listen toppes af Peter Graulund fra AGF med 12 mål. Han følges skarpt af Jeppe Curth med 10 mål og Rade Prica med 9 scoringer.

<b>Jeppe Curth</b>
Med sine to pletskud er Jeppe Curths AaB-total nu 33 scoringer i 99 kampe for AaB.
- Det er klart, at havde fortsat takterne fra første halvleg, så havde vi tabt i dag, fastslog Jeppe Curth umiddelbart efter sejren mod Lyngby.

- At vende 0-3 til 5-3 er noget af det vildeste, jeg har været med til, men vi har altså en tro på, at alt kan lade sig gøre.

Flere nyheder fra TV2 Nord