TV2 Nord

AaB: Pehrsson lun på landsmænd

Hvis fodboldklubben AaB vil hente forstærkning til holdet fra udlandet, er der gode muligheder for at gå på indkøb i Sverige, mener AaB-træner Magnus Pehrsson.

AaB's nye svenske træner, Magnus Pehrsson, mener, at der er gode muligheder for at handle ind i Sverige, hvis det danske mesterhold vil købe udlændinge til truppen.

- Det svenske marked er interessant, hvis vi vil hente en udenlandsk spiller til Danmark, for AaB har gode muligheder for at hente de bedste spillere fra Sverige på grund af økonomien, siger Pehrsson til Ritzaus Bureau.

Han henviser blandt andet til de danske skatteregler, hvor en forskerkontrakt for eksempel kan være attraktiv for svenske spillere, fordi der skal betales mindre skat af lønnen.

Pehrsson har allerede meldt ud, at han gerne ser sit hold forstærket med en til to angribere, men om der bliver tale om angribere med svensk pas, er uvist.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto