AaB siger farvel til Martin Pedersen

Det blev ikke til en kontraktforlængelse mellem AaB og Martin Pedersen.

Når kontrakten mellem AaB og Martin Pedersen udløber den 30. juni 2009, er det endnu uvist, hvor Martin Pedersen skal slå sine folder.

- Jeg har ikke indgået nogen aftale med en ny klub endnu, men jeg har fået flere løse henvendelser fra både ind- og udland, siger Martin Pedersen til TV2/Nord.

25-årige Martin Pedersen har igennem hele sin fodboldkarriere været i AaB, bortset fra et enkelt år som udlejet spiller i SønderjyskE.

- Jeg er villig til at få 10.000 mindre i lønposen, hvis jeg i stedet kan sikre mig en masse spilletid, siger Martin Pedersen.

Sportsdirektør Lynge Jakobsen har været glad for at have Martin Pedersen i spillertruppen, men han er ked af at sige farvel til en "ægte AaB-dreng".

- Dog kan følelser ikke alene bestemme, og både vi og Martin mener, at det er rigtigt ikke at forlænge den nuværende kontrakt, siger Lynge Jakobsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland