AaB Ishockey kom godt fra start i semifinale-serien mod de forsvarende mestre fra SønderjyskE.
AaB Ishockey besejrede SønderjyskE med 3-1 i den første semifinale i Aalborg.
AaB vandt første periode 2-0. SønderjyskE reducerede i anden periode, men i sidste periode formåede gæsterne ikke at score. AaB scorede en gang yderligere til slutresultatet 3-1.
De to hold mødes igen på søndag i Vojens, og på tirsdag er der semifinaleishockey i Aalborg igen.
Den anden semifinale mellem Herning og Esbjerg startede med en stor overraskelse, da Hernings guldfavoritter på egen is blev slået med 3-2 af undertippede Esbjerg.