AaB spillede uafgjort mod Horsens

AaB kunne have lagt sig i spidsen i Superligaen med en sejr over AC Horsens mandag. Det lykkedes dog ikke.

0-0 blev resultatet, da AaB mandag aften var på besøg ved AC Horsens. En sejr ville ellers have betydet en topplacering i Superligaen for AaB.

Inden aftenens kamp havde AaB hentet 12 point i sæsonens første fem spillerunder, og cheftræner Morten Wieghorst udtalte på AaBs hjemmeside:

- Vi går indtil kampen mod AC Horsens med stor ærgerrighed og i bevidsthed om, at vi fortsat har mange ting at forbedre.

Med det uafgjorte resultat indtager AaB en andenplads i Superligaen med samme pointtal som FC København. AC Horsens placerer sig på en 12. plads med seks point i seks kampe.


Seneste nyt

fra Nordjylland