AaB-spiller skifter til Viborg

Foto: Allan Storkborg

Jens-Kristian Sørensen skifter med øjeblikkelig virkning til Viborg F.F.

Endnu en AaB-spiller forlader klubben. Denne gang er det den 24-årige Jens-Kristian Sørensen, der som forventet forlader AaB. Han skifter med øjeblikkelig virkning til 1. divisionsklubben Viborg F.F.

- Både vi og Jens-Kristian mener, at tiden er den rigtige til at prøve noget andet, og her er muligheden i Viborg opstået, lyder det fra Lynge Jakobsen, sportsdirektør i AaB.

Jens-Kristian Sørensen opnåede 53 officielle kampe og en enkelt scoring for AaB's bedste mandskab.

Har du et godt tip?