AaB stadig uden ny "Jimmy"

Klubben tilbageholdende med at afsløre hvem der skal erstatte Jimmy Nielsen på målmandsposten.

- Jeg er meget spændt på hvilken målmand I vil præsentere, lyder kommentaren fra AaBs sportsdirektør Lynge Jacobsen på spørgsmålet om hvem TV2/Nord skal fortælle bliver holdets nye erstatning for Jimmy Nielsen. Sandheden er, at AaB i øjeblikket holder kortene tæt ind til kroppen. Det er klart for alle, at AaB inden kort tid vil præsentere en ny målmand. Spørgsmålet er bare hvem.

Jimmy Nielsen har sagt farvel til AaB, da han tidligere på måneden skrev en to-årig kontrakt med den engelske klub Leicester.

Sportsdirektøren kan dog fortælle, at det ikke er realistisk, at den nye målmand er klar mellem stængerne til AaBs træningskamp på lørdag mod Silkeborg i Hou. Om det så bliver til kampen på tirsdag i Skagen mod OB, lader Lynge Jacobsen stå hen i det uvisse.

På midtbanen er der også planer om indkøb, men heller ikke her er det muligt at få nogle konkrete bud på forstærkninger.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord