AaB taber 0-3 til Horsens

Foto: Henning Bagger, Scanpix

AaB taber 0-3 til oprykkerne fra Horsens.

Fredag aften blev det ikke til den sejr, der ellers skulle have reddet efteråret for AaB. Tværtimod blev det til et ydmygende nederlag for hele Nordjyllands hold, som derfor må tilbringe vinterpausen på ottendepladsen i Superligaen.

Nedturen begyndte allerede efter bare otte minutter, da AC Horsens' Kjartan Finnbogason scorede til 1-0. Andet mål faldt seks minutter inde i anden halvleg, eksekveret af Kim Aabech, mens scoringen til 3 - 0 blev sat ind i det 70. minut af Conor O'Brien.

Dermed brast håbet om, at den dårlige stime for alvor var slået i stykker efter sidste rundes sejr over Lyngby. 

Med sejren ligger AC Horsens nu nummer syv i tabellen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord