AaB tabte bronzen

Ishockey-bronzen går ligesom i 2011 til Sønderjyske, der lørdag vandt den anden 3-0-sejr over AaB.

Sønderjyske Ishockey vandt lørdag DM-bronze med en 3-0-sejr på hjemmebane over AaB Ishockey.

Allerede fredag havde sønderjyderne skabt et fordelagtigt udgangspunkt, da de rejste hjem fra Aalborg med en identisk sejr på 3-0.

Søren Dau Mortensen bragte værterne i front med 1-0 i begyndelsen af anden periode, inden Brendan Cook og Mads Nielsen cementerede sejren med en scoring hver i tredje periode.

Det er syvende sæson i træk, at Sønderjyske har haft held og dygtighed til at vinde metal i Danmarks bedste ishockeyrække. Holdet vandt også bronze sidste år.

DM-finalen står mellem Odense Bulldogs og Herning Blue Fox.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland