AaB tæt på U21-landsholdsanfører

Arkivfoto Foto: tv2nord.dk (Arkiv)

AaB er ifølge bold.dk tæt på at skrive kontrakt med Færøernes U21-landsholdsanfører Gilli Sørensen.

Allerede i sommer var Gilli Sørensen til prøvetræning ved nordjyderne, og nu har AaB givet et bud til Sørensens klub B36.

- AaB og B36 er enige om betingelserne for et skifte. Nu er det op til Gilli, hans agent og AaB at blive enige om det videre forløb, siger Samal Imundarsson, bestyrelsesmedlem i B36, til bold.dk.

Gilli Sørensen har spillet 24 kampe og scoret to mål for B36 i denne sæson.

Ifølge in.fo betaler AaB 150.000 kroner for den 21-årige landsholdsanfører.

Har du et godt tip?