AaB til Brøndby med optimisme og respekt

Foto: Bruno Stagsted

AaB har respekt for søndagens modstander fra Brøndby I.F., men også en sund tiltro til egne evner. De to seneste besøg på Brøndby Stadion har givet fire point.

I sidste weekend blev det til en kærkommen AaB-sejr over OB, hvilket cheftræner Kent Nielsen naturligvis bifaldt.

- Det var enormt positivt igen at komme tilbage på sejrssporet, hvilket kom i stand via energi, initiativ og beslutsomhed fra vores side, siger han.

- Ligeledes var det positivt, at både planlagte og ikke planlagte justeringer på holdet faldt fornuftigt ud. Folk der endnu ikke havde spillet så meget bidrog med en fin indsats, hvilket naturligvis skaber fortrøstning i et fremtidigt perspektiv, konstaterer Kent Nielsen.

Årets to hidtidige besøg i Brøndby har resulteret i et 2-2 facit i juli og en AaB-sejr på 2-1 i april.

- Vi er bevidste om, at Brøndby er et hold, der trænger til en sejr, ligesom vi har respekt for, at holdet i perioder spiller på et højt niveau, hvilket man senest så i går i den første halve time mod FC København.
    

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord