AaB tror på sejr over Horsens

AaB tror på et godt resultat i søndagens kamp mod Horsens.

Søndag eftermiddag mødes AaB og Horsens igen på Casa Arena, og AaB's cheftræner Kent Nielsen ser frem til mødet med sidste sæsons nummer fire i Superligaen:

- Horsens er et robust mandskab, der spiller med en ekstrem energi, som vi skal forsøge at matche, siger Kent Nielsen.

Han udtager truppen til søndagens kamp umiddelbart efter lørdagens træningspas. Både Kayke og Nicolaj Thomsen deltog i gårsdagens træning, men ingen af dem er endnu aktuelle til kamp.

AaB har kun tabt en enkelt af ti udekampe mod AC Horsens, hvilket dog skete ved det seneste besøg i marts 2012.

- Vi skal forsøge at spille forbi deres aggressive pres, og det kan vi også, hvis vi har nok bevægelighed og spiller den samme attraktive fodbold, som vi har gjort i hovedparten af de første fire kampe, lyder det fra AaB's cheftræner.


Seneste nyt

fra Nordjylland