AaB uden Pohl og Würtz mod Silkeborg

AaB kan søndag sikre sig førstepladsen i deres nedrykningspulje.

AaB må undvære anfører Rasmus Würtz og angriberen Jannik Pohl, når nordjyderne i morgen spiller deres sidste kamp i nedrykningspulje 2 mod Silkeborg.

Efter seneste rundes 1-1 -resultat i Viborg er AaB sikre på ikke at blive en del af nedrykningskampen i Superligaen. Dermed er der kun gruppens førsteplads på spil, når klubben for fjerde gang i løbet af foråret står over for Silkborg. 

Senest de to hold mødtes var i Silkeborg i det første indbyrdes opgør i Alka Superligaens gruppespil, som endte med et uafgjort resultat. 

- Vi synes vi spillede en god kamp senest i Silkeborg, hvor vi gjorde de rigti godt på mange parametre og egentlig blot manglede at score. Så vi vil gerne spille kampen i morgen på samme måde, hvis vi kan, vel vidende at det højst sandsynligt bliver mod en modstander der skal vinde kampe, siger træner Morten Wieghorst. 

- Det kan derfor give et lidt andet kampbillede end senest, men det er vi forberedt på, og vi ved, hvad vi skal have frem i vores spil for at skabe chancer og tage de tre point, afrunder AaB’s cheftræner, der har udtaget følgende 20-mands trup til opgøret:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 7 Thomas Enevoldsen, 10 Edison Flores, 11 Jakub Sylvestr, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 29 Sebastian Grønning, 31 Joakim Mæhle, 32 Kasper Pedersen, 33 Bardhec Bytyqi samt U/19-liga målmand Nicolaj Jørgensen. 

Søndagens opgør spilles kl. 16.00 på Aalborg Portland Park, hvor AaB også har premiere på en ny hjemmebanetrøje fra Hummel.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland