AaB udstillede AGF på eget græs

Storsejr i Aarhus i pokalslaget om Jylland. AaB er i semifinalen.

AaB er i pokalsemifinalen med en 4-1 sejr over AGF.

Sejren var AaB's første over AGF i pokalturneringen nogensinde og nordjyderne var gennem det meste af kampen AGF overlegne. Udeholdet skulle da også kun bruge et minut i Aarhus på at bringe sig foran 1-0 ved Nicolaj Thomsen. Et selvmål fra AGF gav AaB en 2-0 føring, og efter pausen scorede først Kasper Kusk og senere Patrick Kristensen til 3 og 4-0, inden AGF fik reduceret.

AaB kan nu se frem til at skulle spille semifinale i pokalturneringen mod vinderen af opgøret mellem Horsens og Vejle.


Seneste nyt

fra Nordjylland