AaB vil have point

To nederlag i træk skal ændres til sejr, når AaB gæster OB torsdag aften.

AaB vil gerne smage sejrens sødme igen. Nederlagene til de to tophold FC København og FC Nordsjælland skal glemmes, og i stedet skal der fokuseres på sejr over deres stribede modstandere fra Fyn. En kamp, AaB ikke skal tage for let på

- Kampene kommer tæt i denne periode, og nu står vi overfor en modstander, der har haft større forhåbninger for sæsonen, end den nuværende placering afspejler. De er til alles overraskelse blevet en del af nedrykningsdramaet, siger cheftræner Kent Nielsen.

Kasper Bøgelund er stadig skadet. Han er dog eneste AaB'er, der er ukampdygtig. Derfor ser truppen således ud:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 15 Pól Jóhannus Justinussen, 18 Lucas Andersen, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Jakob Ahlmann, 30 Kayke og 33 Kasper Kusk

OB mangler tilgengæld fem spillere til kampen. Det drejer sig om Jesper Christiansen, Mads Toppel, Tore Reginiussen, Hans Henrik Andreasen og den tidligere AaB'ere Andreas "Greven" Johansson.

AaB har desuden vundet de seneste to superligaopgør mod OB. Om de kan vinde den tredje i streg kan ses torsdag klokken 20.00, når OB-AaB sparkes i gang på Tre-For Park i Odense.


Seneste nyt

fra Nordjylland