AaB vil rejse sig i Herning

 AaB vil rejse sig i Herning

Tirsdagens pokalnederlag til Esbjerg skal revancheres, når AaB lørdag aften skal forsøge at hente point for fjerde kamp i træk.

AaB's cheftræner Kent Nielsen anerkender dog, at der venter en stor udfordring på udebane mod Superligaens nummer to FC Midtjylland.

- Skal vi hente point i morgen, så skal vi rent defensivt ramme vores topniveau, ligesom vi arbejder hårdt på at få bygget på i offensiven, hvor vi skal turde holde fast i bolden og komme til flere muligheder siger Kent Nielsen i en pressemeddelelse.

- FC Midtjylland har leveret stabile resultater, hvor deres sædvanlige styrker som hurtighed, fysik og omstillingsspil er blevet tilført elementer, så man har forbedret sig taktisk og er blevet mere kontrollerende, påpeger Kent Nielsen, der dog ser muligheder for AaB.

- Selvom vi sandsynligvis kommer under pres, skal vi bevare roen, og vi har en optimistisk tilgang til kampen, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende navne:

1 Karim Zaza, 3 Kjetil Wæhler, 5 Kenneth Emil Petersen, 6 Louay Chanko, 8 Rasmus Würtz, 10 Jeppe Curth, 14 Jones Kusi-Asare, 15 Dennis Marshall, 16 Kasper Bøgelund, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Nicolai Larsen, 24 Jens-Kristian Sørensen, 27 Patrick Kristensen, 29 Nicklas Helenius, 30 Mathias Wichmann, 32 Ronnie Schwartz, 33 Kasper Kusk og 36 Daniel Christensen.

På skadeslisten har AaB Lasse Nielsen, Dickson Nwakaeme, Daniel Fredheim Holm, Marcus Tracy, Jakob Ahlmann og Chris Rolfe. Sidstnævnte har i dag deltaget i dele af træningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland