AaB vil udbygge pointstime

Foto: TV2/Nord

På et fyldt Energi Nord Arena skal AaB fredag aften forsøge at udbygge serien af ubesejrede Superliga-kampe til seks. En af dem, der skal hjælpe holdet på den kurs, er Kasper Bøgelund der er tilbage i truppen.

Foråret har budt på point i syv kampe, mens AaB har lidt knebne 1-0 nederlag til rækkens tophold FC København og OB. Fredag gælder det en modstander, som AaB har slået i de seneste ni Superliga-opgør, nemlig Lyngby Boldklub.

Alligevel møder AaB og cheftræner Kent Nielsen op med stor respekt for Lyngby Boldklub:

- Lyngby kandiderer suverænt til prædikatet som sæsonens positive overraskelse. På trods af at alle såkaldte fodboldeksperter både inden sæsonen og undervejs har dømt Lyngby som nedrykker, så har man
formået at bringe sig selv i en god position.

Det er et fyldt Energi Nord Arena, der fredag kan følge AaB's kamp mod Lyngby:

- Vores opgave skal løses med masser af energi og kvalitet, men også med tålmodighed. Vi er bevidste om at få det bedste ud af de fantastiske rammer på Energi Nord Arena, og forhåbentlig kan vi i morgen på et fyldt stadion tage et nyt vigtigt skridt i bestræbelserne på at overleve, lyder det fra Kent Nielsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord