AaB vinder vigtig udekamp

Jores Okore scorede sejrsmålet i AaB's vigtige udesejr på 1-0 over SønderjyskE.

Allerede tre minutter inde i kampen kom AaB foran 1-0. Det var dagens AaB-anfører Jores Okore, der scorede sejrsmålet, og lynhurtigt bragte det nordjyske hold i front.

Det lykkedes ikke at få flere mål i kassen, men på trods af, at holdet var en mand i undertal i det sidste kvarter, løb klubben med sejren.

Sejren sender AaB op på 31 point i Alka Superligaen, hvilket rækker til en syvendeplads med samme pointantal som OB på sjettepladsen.

Jores Okore blev matchvinder med en scoring i kampens indledning.

Næste vigtige Alka Superligakamp spilles på mandag på Aalborg Portland Park. Her kommer AC Horsens, der indtager femtepladsen med 32 point, på besøg.


Seneste nyt

fra Nordjylland