To AaB'ere på ligalandsholdet

Foto: Allan Storkborg (Arkiv)

Lasse Nielsen og Nicklas Helenius får begge chancen på ligalandsholdet, som til januar skal på træningslejr i Thailand.

De to AaB'ere er med i den trup som landstræner Morten Olsen og assistenttræner Peter Bonde har udtaget til træningsturen til Thailand i januar, hvor holdet skal møde Thailand, Norge og Sydkorea.

FC Nordsjælland dominerer truppen med hele syv spillere, mens der også er fundet plads til tre 1. divisionsspillere fra henholdsvis Randers FC og Esbjerg.

Ligalandsholdet er i Thailand fra 10.-23. januar.

Her er hele truppen:
Målmænd: Jesper Hansen (FC Nordsjælland) og Jonas Lössl (FC Midtjylland).

Forsvar: Andreas Bjelland (FC Nordsjælland), Jesper Juelsgård (FC Midtjylland), Jores Okore (FC Nordsjælland), Lasse Nielsen (AaB), Thorbjørn Holst (Silkeborg), Dennis Flinta (Silkeborg), Patrick Mtiliga (FC Nordsjælland).

Midtbane: Jakob Poulsen (FC Midtjylland), Kasper Lorentzen (Randers FC), Lasse Rise (Randers FC), Mads Albæk (FC Midtjylland), Martin Spelmann (AC Horsens), Martin Ørnskov (Silkeborg), Søren Christensen (FC Nordsjælland), Tobias Mikkelsen (FC Nordsjælland), Søren Rieks (Esbjerg), Rasmus Falk (OB), Emil Larsen (Lyngby).

Angreb: Mikkel Beckmann (FC Nordsjælland), Nicklas Helenius (AaB), Simon Makienok Christoffersen (HB Køge).

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord