Åbning af Kulturbroen er udskudt

Åbningen af Kulturbroen er udskudt, og Jernbanebroen vil igen blive lukket.

Cyklister og fodgængere som ser frem til at gå henover Kulturbroen, må væbne sig med tålmodighed. Der går nemlig yderligere et par måneder før broen kan tages i brug.

Kulturbroen, som skal monteres på Jernbanebroen skulle ellers åbnes i løbet af de næste par uger, men det tager længere tid end forventet at reparere broen. Det oplyser Banedanmark.

Reparationen er nødvendig, fordi en pram sejlede ind i en af bropillerne på Jernbanebroen, hvorved den gav sig et par centimeter mod vest. Lige siden har der været mindre problemer med at lukke klappen på broen i.

Banedanmark har programsat reparationen til weekenden 25. til 27. november, hvor man samtidig skifter motor og laver forstærkning af klappen. I denne weekend vil broen være lukket for togtrafik. 


Seneste nyt

fra Nordjylland