AaBs Royal League deltagelse i fare

 AaBs Royal League deltagelse i fare

Det er usikkert om Aalborg kommer til at spille i Royal League. Turneringen mangler en tv-aftale, og dermed det økonomiske grundlag.

Folkene bag Skandinaviens største klubturnering, Royal League, arbejder på højtryk for at lave en tv-aftale til den kommende sæson. Uden tv-aftale - ingen turnering. Dermed er det stadig usikkert om AaB får glæde af kvalifikationen til turneringen.

- Vi skulle jo meget meget gerne have en afslutning på situationen ultimo august. Således at klubberne kan blive orienteret, når man tænker på, at de norske og svenske klubber jo slutter turneringen allerede i starten af november måned, siger Børge Bach til TV 2 Sporten.

Formanden er dog alligevel fortrøstningsfuld, og mener at det igen i år vil blive muligt at se de skandinaviske hold tørne ud mod hinanden.

- Jeg tror, at det vil lykkes os at finde nogle attraktive samarbejdspartnere, slutter Bach.


Seneste nyt

fra Nordjylland