Aalborg Chokoladen har travlt

TV2/NORD besøgte fredag et firma der har rygende travlt. Aalborg Chokoladen har fået en bestilling på 60.000 håndlavede påskeæg.

De ansatte hos Aalborg Chokoladen kører nu i toholds drift.
De skal producere 60.000 påskeæg i marcipan inden påske.
 
Og der er nok at tage fat på. Alle skal laves i æggepressen - hvor der kun er plads til seks æg ad gangen. Derfor arbejdes der nat og dag for at blive klar.
- Så vi kører i to hold. En mand der møder klokken to om natten, og går hjem klokken 10, og så er der en ny mand, som overtager, siger produktionsmedarbejder Stuart Palmer til TV2/NORD.
 
Æggene må ikke være mere end 14 dage gamle, når de forlader fabrikken. Derfor er det svært at planlægge anderledes - når man satser på at lave æggene i hånden.

- Man kan købe sig fra det hele, men det er håndlavet chokolade, og det skal det blive ved med at være,  Det skal være kvalitet - og det er en fin grænse for hvornår det er og ikke er, siger Stuart Palmer.
 
De 60.000 æg laves med fem varianter - lakrids - ren marcipan - italienske kirsebær - orange - og nougat-smag.
Fredag eftermiddag, hvor TV2/NORD besøgte produktionen, havde de klargjort 15.000.

Halvdelen af æggene er bestilt af Salling.


Seneste nyt

fra Nordjylland