Aalborg DH i nye problemer

Ifølge Nordjyske.dk er spillernes fagforening, Håndbold Spiller Foreningen, ved at samle en større række økonomiske krav mod Aalborg DH.[size=3][/size]

Kravene rejses på vegne af en række tidligere medarbejdere, og der er primært tale om løn- og feriegodtgørelse.

- Det er en stor opgave, men vi regner med at have det fulde overblik i løbet af nogle dage. Samlet set er der tale om et betragteligt beløb, siger Håndbold Spiller Foreningens direktør Michael Sahl Hansen til nordjyske.dk.

Det forventes, at sagerne er samlet i løbet af de kommende dage. Herefter får Aalborg DH fem hverdage til at efterkomme kravene. Hvis klubben ikke efterkommer kravene kan det i sidste ende føre til en konkursbegæring.


Seneste nyt

fra Nordjylland