Aalborg DH køber Morgendagens leder

Håndboldklubben Aalborg DH overtager 50 procent af netværksvirksomheden Morgendagens Leder.

Virksomheden skal fremover arbejde tæt sammen med håndboldklubben.

Morgendagens Leders direktør, Claus Bech Nielsen, bliver samtidig erhvervsdirektør i Aalborg DH, som han bliver medejer af med en ejerandel på 25
procent.

Pressemeddelelse fra Aalborg DH:
Aalborg DH kickstarter ny sponsor og erhvervsstrategi!
I forlængelse af flere spændende tiltag, præsenterer Aalborg DH nu sine nuværende og kommende sponsorer for et interessant samarbejde. Pr. 1. maj indgår Aalborg DH og Morgendagens Leder således et tæt samarbejde og partnerskab med henblik på at styrke og udvikle udbuddet af ydelser til de erhvervskunder, der bakker op omkring Aalborg DH.
For at sikre det fremtidige samarbejde til gavn for virksomheder og Aalborg DH?s sponsorer, ansættes Claus Bech Nielsen i
Aalborg DH, som Direktør, Erhverv. Aalborg DH overtager 50% af virksomheden Morgendagens Leder, som igennem de sidste 5 år har drevet professionelt netværk i Nordjylland.
I samme forbindelse bliver Claus Bech Nielsen medejer af Aalborg DH med en ejerandel på 25 %.
Omdrejningspunktet for dette samarbejde er netværk - netværk der skal binde vore sponsorer endnu tættere sammen. Vi ser meget gerne, at sponsorerne i Aalborg DH i stigende grad bruger hinanden i forretningsmæssige henseender, så man som sponsor i Aalborg DH virkelig oplever, at et partnerskab i klubben er en god investering. Vi ønsker, at blive en seriøs og lønsom samarbejdspartner for de virksomheder der støtter os. I fremtiden vil vi derfor kunne tilbyde vores sponsorer flere forskellige typer at netværk - alt afhængig af sponsorernes ønsker og behov, udtaler Aalborg DH's direktør Jan Hansen.
Morgendagens Leder, med Claus Bech Nielsen i spidsen, har flere års erfaring inden for netværksarrangementer, og det at drive netværk på et professionelt plan. De rammer vil Aalborg DH gerne have mulighed for at tilbyde sine kunder, der primært er at finde i det nordjyske erhvervsliv.
Der er mange virksomheder, der har haft stor gavn af Morgendagens Leder i årernes løb og kort og godt, kan vores tiltag vel
bedst beskrives således: Vil man som sponsor have ekstra "value for money", bør man aktivere sit sponsorat og bruge de rammer indenfor netværk som Aalborg DH og Morgendagens Leder tilbyder.
Direktør Claus Nielsen fra Morgendagens Leder fortæller om samarbejdet:
Vores kommende samarbejde og min egen involvering i Aalborg DH er primært begrundet med direktør Jan Hansens syn på netværk og Aalborg DH?s fremtidige overvejelser om at styrke tilbuddet om netværk til sine sponsorer.
De tanker og visioner som Aalborg DH har for netværk i fremtiden er meget identiske med den måde som vi i Morgendagens
Leder har drevet netværk på i flere år, hvorfor et samarbejde var meget nærliggende. Et samarbejde vil således skabe et langt stærkere netværk i Nordjylland.
I fremtiden er det ikke nok for en sportsklub at tilbyde sine sponsorer en eksponering eller en sportslige og stemningsfyldt
oplevelse. Sådan har det allerede været i flere år og i fremtiden vil det blive mere udtalt. Ved at tilbyde sponsorerne et eller flere netværk kan øge værdien og udbyttet af et sponsorat.
Morgendagens leder tilbyder ledernetværk med deltagere fra forskellige virksomheder og brancher. Vi afholder netværksmøder - salgsnetværk - med det primære formål at etablere nye forretningsforbindelser og øge omsætningen for de deltagende virksomheder. Endvidere afholder vi ca. 15 årlige arrangementer og foredrag i samarbejde med Dagbladet Børsen.
Jeg ser frem til de nye udfordringer med Aalborg DH og til at netværke med Aalborg DH?s mange sponsorer.

Flere nyheder fra TV2 Nord