Aalborg DH sikrer sig serbisk landsholdsspiller

Aalborg DH præsenterede for kort tid siden den serbiske landsholdsspiller Ana Batinic.

Den 25-årige højre back kommer fra FCK Håndbold, og er særdeles godt bekendt med dansk håndbold, idet hun tidligere har spillet i Slagelse og Ikast. Det er blandt andet blevet til to danske mesterskaber og guld i Champions League med de danske klubber.

Batinics styrke ligger fortrinsvist i angrebet, hvor hun med et hårdt skud og gode blik for spillet er et farligt bekendtskab for modstandernes forsvar.

Ana Batinic siger om skiftet til Aalborg DH.

- Årsagerne til skiftet er mange, men jeg vil dog fremhæve mine muligheder for udvikling håndboldfagligt. Her tænker jeg specielt på mit forsvarsarbejde som skal forbedres, så jeg kan blive en mere komplet spiller, der kan deltage i spillet i begge ender af banen. Klubben har ambitioner, der matcher mine og derfor har valget ikke været svært for mig.

Ana Batinic har underskrevet en tre-årig kontrakt gældende fra sommerpausen.


Seneste nyt

fra Nordjylland