Aalborg DH skal spille fredag aften

 Aalborg DH skal spille fredag aften

Det Europæiske Håndbold Forbund (EHF) står fast. Aalborg DH skal spille kvartfinale i Champions League fredag aften i Østrig.

Blot to dage efter at Aalborg DH har spillet kamp i håndboldligaen, skal holdet spille den vigtige Champions League kvartfinale i Østrig mod Hypo Niederösterreich.

Aalborg DH har protesteret til EHF over, at Hypo vil placere kampen fredag aften den 23. marts. EHF fastslår nu, at østrigerne er i deres gode ret til at kræve kampen spillet fredag aften.

Hypo Niederösterreich vil spille kampen fredag aften af hensyn til tv-dækningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland