AALBORG: Europas mest tilfredse mennesker

01:16

1 af 2

Ifølge en ny undersøgelse fra EU-kommissionen er aalborgenserne de mest tilfredse mennesker i Europa.

99 procent af de adspurgte svarer, at de er glade for at bo i Aalborg.

Derfor overgår den nordjyske hovedstad ikke bare København og Aarhus, men også alle andre europæiske byer i at være det mest tilfredse folk.

I hver by har 500 indbyggere svaret på blandt andet hvor tilfredse de er med skoler, den offentlige administration og butikslivet. Og her er aalborgenserne virkelig tilfredse.

Sidst på listen kan man finde Athen. Indbyggerne i Grækenlands hovedstad har langt endnu, hvis de skal på niveau med tilfredsheden i Aalborg. Modsat Aalborgs tilfredshed på 99 procent, er grækernes tilfredshed kun på 52 procent.