TV2 Nord

Aalborg-familie står til milliardgevinst

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Indgår aftale med Maj Invest om salg af afrikansk mejeri.

Den vestafrikanske mejerikæde Fan Milk er blevet solgt til Abraaj Group, der forventes at overtage Fan Milk inden december i år. Familien Emborg fra Aalborg er majoritetsaktionær i Fan Milk, og de er blevet enige med Maj Invest Equity om at sælge deres aktiepost. Det skriver food-supply.dk.

Ingen af parterne ønsker at oplyse, hvad deres aktieposter er solgt for, men i 2007 købte Maj Invest 37 % af aktierne for 100 mio. kr., og ifølge Børsens beregninger er den aktiepost siden steget til omkring 1,5 mia. kr. Virksomheden havde sidste år en omsætning på 880 mio. kr.

- Fan Milk har været på en fantastisk rejse. Der var ikke meget hjælp at hente, da man startede produktionen op i Ghana i 1960. Dette er historien om et lille ismejeri i Afrika, om en dansk entreprenør, der rejser ud i verden og prøver lykken, og som har været villig til at arbejde for sagen selv om det ikke lykkes i første omgang, siger bestyrelsesformand Preben Sunke ifølge food-supply.dk.

Erik Emborg grundlagde tilbage i halvtredserne den første mejerivirksomhed i Ghana, og siden har Fan Milk spredt sig til en lang række vestafrikanske lande som Ghana, Nigeria, Togo, Benin og Burkina Faso.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord