Aalborg får nyt sundhedscenter

 Aalborg får nyt sundhedscenter

Til august åbner PensionDanmark et sundhedscenter i Aalborg. Centret er et tilbud til medlemmerne.

En række af PensionDanmarks medlemmer får nu bedre mulighed for at komme til fysioterapeut,kiropraktor, zoneterapeut eller massør i nærheden af deres arbejde eller hjem, hvis de skulle få problemer med bevægeapparatet. Og der er ikke loft på antallet af behandlinger i sundhedscenteret.

Medlemmer, der er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning, har adgang til et ubegrænset antal behandlinger. Og én behandling er sjældent nok. En ny analyse fra PensionDanmark viser, at der i Region Nordjylland er givet 3.300 behandlinger siden ordningens start i oktober 2005, og at 55 pct. af de behandlede har fået flere end fire behandlinger.

- Medlemmerne har adgang til et ubegrænset antal behandlinger. Det giver den enkelte tryghed og sikrer, at medlemmet ikke selv skal finde en behandler og købe supplerende behandlinger, siger underdirektør, Jens-Christian Stougaard, PensionDanmark, i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland