Aalborg Firmaidræt: Alle kan gennemføre en marathon

Sidste år deltog 60 hold i Staffetten. Foto: Dansk Firmaidrætsforbund

Aalborg firmaidræt mener at alle kan gennemføre en marathon, det kræver bare gode kollegaer, så kan man nemlig dele de mange kilometer mellem sig.

Den 7. juni 2016 kommer Bike & Run Staffetten til Aalborg. Her gennemfører hvert hold en marathon ved at splitte de mange kilometer op mellem holdets 5 medlemmer. Desuden kan man både vælge at tilbagelægge kilometerne med løbeskoene på eller i cyklens sadel.

På hvert hold er der tre, der skal snøre løbeskoene til en tur på fem kilomter, og to der skal cykle 13,6 kilomter. Netop denne valgmulighed mellem cykel og løbesko, mener arrangørene gør, at alle motionister kan være med.

- Det er vigtigt for os at arrangere et løb, der er nemt at træne op til, som samler fem kolleger på kryds og tværs – og måske giver dem blod på tanden efter mere. Det er jo lidt blæret at sige, at man har gennemført en maraton, når man lægger alle distancerne på et hold sammen, siger konceptansvarlig hos Dansk Firmaidrætsforbund, Steen Sulstad Pedersen.

Sidste år var der 60 hold, der sammen klarede marathondistancen i Aalborg. Arrangørene håber, at de på landsplan vil nå op på 4500 deltagere i løbet.

 

Bike & Run stafetten kommer til disse 14 byer:

  •  Køge
  • Hillerød
  • Korsør
  • Holstebro
  • Fredericia
  • Nyborg
  • Aalborg
  • Sønderborg
  • København
  • Vordingborg
  • Aarhus
  • Frederikshavn
  • Silkeborg 
  • Roskilde

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord