Aalborg-forsker vinder mesterskab

Foto: TV2/Nord

Ph.d.-afhandling om musikterapi lavet af Aalborg-forsker vandt mandag Ph.D. Cup 2013.

Mandag aften på DR2 dystede syv danske forskere om at vinde Ph.D. Cup 2013. - Det Danske Hjernemesterskab.

Vinderen blev Stine Lindahl Jacobsen fra Aalborg Universitet, der har forsket i at bruge musikterapeutiske metoder til at sikre objektive og gyldige undersøgelser af sårbare og udsatte familier. Det skriver dr.dk.

Stine Lindahl Jacobsen dystede sammen med seks andre vindere af konkurrencen om at blive den samlede vinder af konkurrencen og dermed den Danmarks bedste forskningsformidler.

- Det var overraskende. Det tænkte jeg ikke, at musikterapien kunne få lov til - for at være helt ærlig, sagde Stine Lindahl efter showet var blevet optaget i sidste uge til dr.dk. Udover æren af at være dansk hjernemester, har hendes ph.d. også fået international opmærksomhed.

- Der er masser, der banker på. Blandt andet vil Canada, England og Sverige gerne bruge metoden, siger Stine Lindahl Jacobsen til dr.dk

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord