Aalborg forventer plan for de fyrede fra Siemens på plads i denne uge

Aalborg Kommune forventer at have en plan, hvilke aktiviteter og tilbud der skal ligge til de fyrede medarbejdere i slutningen af denne uge.

Aalborg Kommune og Siemens Gamesa regner med, at der vil være en plan for, hvad der skal ske med de 600 medarbejdere, som skal afskediges fra Siemes Gamesa vindmøllefabrik i Aalborg, i slutningen af denne uge.

Det fortæller bormester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen.

- Det er en svær situation for den enkelte og den enkeltes familie, og derfor er det vigtigt, at vi alle gør vores alleryderste for at hjælpe til i situationen. Jeg er glad for, at vi så hurtigt er kommet i arbejdstøjet i forhold til at få de mange marbejdere videre i nyt job, siger han.

- Vi får mulighed for at tilbyde de ramte medarbejdere en del tilbud blandt andet gennem de regionale varslingspuljer. 

Aalborg Kommune er gået sammen med Siemens Gamesa, Arbejdsmarkedskontoret Nordjylland, BusinessAalborg og Jobcenter Aalborg om at få afsat de 600 ansatte i nye jobs.

-  Det er en stor gruppe, som mister deres arbejde, og en meget stor andel af dem er 3F'ere. Men mange af dem har en faglært uddannelse. Det kan for eksempel være håndværkere, som tog arbejde på Siemens, da der ikke var meget gang i byggeriet og så er blevet hængende, siger jobcenterchef Jesper Dahlgaard.

- Det er dygtige folk, som kommer ud fra Siemens, og det, kombineret med at gennemsnitsaflderen er forholdsvis lav, gør, at vi ser optismisk på mulighederne for nyt job. 

De forskellige parter er gået sammen i en Task Force, der nu vil planlægge tilbud om blandt andet CV-samtaler, samtaleteknikker, deltage i efter- og videreuddannelse og en jobmesse til de mange fyrede. 

Det er endnu ikke på plads, hvilket medarbejdere der mister deres job. De 600 medarbejdere afskediges den 30. september. 


Seneste nyt

fra Nordjylland