Aalborg Garden vinder Fantastiske Fællesskaber

02:19

Video: TV 2 Nord

Ti nordjyske fællesskaber har været med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Aalborg Garden vinder den nordjyske del af konkurrencen.

Det blev Aalborg Garden, der løb med sejren i den nordjyske del af konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. De går nu videre, hvor de skal dyste mod syv fællesskaber fra andre regioner om vinde landets mest fantastiske fællesskab.

- Ej, jeg bliver helt rørt, siger formanden for Aalborg Garden Niels Lundbye-Christensen, da TV2 Nord overrasker ham med nyheden om, at de har vundet. 

00:59

Her kan du se, da Niels Lundbye-Christensen får overrakt nyheden. 

Luk video

Kort om Fantastiske Fællesskaber:

Fantastiske Fællesskaber har fokus på at hylde den mangfoldighed af åbne fællesskaber, der er i hele Danmark, hvor folk mødes for at gøre noget sammen med andre. Fællesskaber der er åbne for alle, og som samler mennesker på tværs af fx alder, etnisk oprindelse, hobby, interesse, religion eller politisk ståsted.

Det var en meget tæt konkurrence imellem de nordjyske fællesskaber. Aalborg Garden vandt med 16,1 % af stemmerne, men de var meget skarpt efterfulgt af Lørslev Café og kulturhus, der fik 16,0% af stemmerne. Runners DK fra Støvring fik 14,8% af stemmerne og kom dermed ind på tredjepladsen. Du kan se præsentationsvideoer af alle de nordjyske nominerede fællesskaber her. 

-  Ved os er den yngste ni og den ældste over 50, men vi har venskaber på tværs af alderen, køn og instrumenter, som vi plejer at sige. Det kører også på tværs af vores to orkestrer, og det er det, vi synes der er unikt ved vores fællesskab, siger Niels Lundbye-Christensen.

Aalborg Garden vinder 50.000 kroner med prisen som årets nordjyske fantastiske fællesskab, men de går samtidig videre til landskonkurrencen hvor, der er 100.000 kroner på spil. 

De nordjyske 10 finalister: 

  • Lørslev Cafe og Kulturhus
  • Fitnessbanden, Sæby
  • Runners DK
  • Madfællesskabet GUF
  • Nordjysk Basket Union - Vendsyssel
  • Vendsyssel Landboungdom
  • Foreningen Bogby9520
  • Blokhus Strand Bådelaug
  • Aalborg Garden
  • Ingstrup Forsamlingshus – Borgernes Hus

Landskonkurrencen bliver afholdt den 3. november i Helsingør. 

Flere nyheder fra TV2 Nord